Svensk skovbund hjembragt..

Vi har en trampolin. Sådan en er jo eddergrim. Ungerne er begejstret for den. Så den er her. Jeg lever med den. Sikkert en del år endnu. I år er jeg begyndt at fylde op med krukker rundt om den og under den. Altså bare langs den kant der vender ud mod haven. Ikke under hele trampolinen! Jeg sætter ikke fælder ud der giver ungerne varige mén og får dem til at droppe den eddergrimme tingest. Jeg er ikke ond. Dog. Sagen er bare den, at jeg inde fra køkkenvinduet kigger lige ud på den. Det kan ikke være anderledes. Men jeg kan forsøge at forskønne den, gemme den, glemme den. Og det er min mission med disse krukker.

I krukkerne er der rhododendron, hosta, limefarvet hortensia, storkenæb, en stor kløver samt en bregne. Og jeg vil godt have kanten af grønt endnu bredere og grønnere.

Mit skyggebed med hosta, bregner, løvefod støder lige op til trampolinen. Bedet har jeg derfor netop udvidet, så den ene spids nu breder sig lidt ind under trampolin. Foran krukkerækken. En lille del af græsplænen, der alligevel var mos og bare pletter, er nu fjernet til fordel for flere skyggeelskende grønne planter.

Det har ikke kostet mig en tur på planteskolen denne gang. De seneste dage har vi nemlig været i Sverige. På den dejligste ødegård. Omkranset af skov med de smukkeste gyldne farver. I skovbunden fandt jeg lupiner, bregner, små nåletræer, mos, bunddække med sølvmønsterede blade og en enkelt stor digitalis. Da vi trillede af sted med det hele føltes det næsten som om jeg havde været en tur på planteskolen.

I det udvidede skyggebed står nu bregnerne og det flotte bunddække. Samt 5 hostaer (som er stiklinger fra mine egne og andres).

Overlever de nye planter boldspillet i haven, vil det hele allerede næste år vokse op som grønt tæppe foran krukkerne. Krukkerne som jeg lige skal have genetableret på rad og række bag bedet.

Ved havehuset står mindre krukker med svenske små nåletræer og venter på en tot mos. Så kan de på smukkeste vis bidrage til den kommende vinterpynt i haven.

Afslutningsvis skal I ikke snydes for et billede af smukke efterårsfarvede træer i Söderåsens Nationalpark. Wow, ikk´?
 
Signature"

Kig med over hækken #1

Jeg bliver enormt inspireret af at vandre rundt i andres haver. Og det gør jeg uanset årstid. Både de store besøgshaver der trimmes til formålet og de helt almindelige parcelhushaver, kolonihaver, urtehaver, køkkenhaver. Jeg tager altid hjem en idé rigere. Deraf kom ideen til denne type indlæg. Helt almindelige rare havefolks haveliv. Det skal da deles. Og jeg håber du vil lade dig inspirere sammen med mig.

I denne første udgave af en række på flere korte indlæg, med overskriften “Kig med over hækken”, er vi på besøg i Birtes have.

Birte er i øvrigt min mor. Hun er en af dem jeg spørger til råds. I år har jeg særligt spurgt til tomat- og agurkevækst i mit lille miniaturedrivhus. Hun bor ikke længere i den have jeg opvoksede, men i en have jeg efterhånden også kender ret godt. Hun har nemlig boet der i 20 år.

Hvornår og hvordan startede din interesse for have/køkkenhave?
Min have-interesse startede, da jeg som barn var med min far i køkkenhaven, hvor jeg oplevede glæden ved “fra jord til bord”.

Hvor får du gode ideer, råd, inspiration fra?
Jeg bliver inspireret i forbindelse med gå og cykelture, besøg i havecentret, tidskrifter og TV-udsendelser, samt på have-rundture og snak med andre haveinteresserede, ikke mindst med min datter, om blomster og frøindsamling.

Hvor hyppigt bruger du din have?
Forår, sommer og efterår er jeg i haven dagligt, hvor jeg nyder at være tæt på naturen.

Hvad er det seneste du har ændret eller tilført din have?
Jeg anskaffede 3 høns i foråret, udover æg leverer de gødning til haven. Det er meget stærkt, så jeg komposterer det sammen med det ukrudt og køkkenaffald, som hønsene ikke spiser. Jeg er vokset op med høns, og synes det er hyggeligt selskab i haven.

Af spiselige sager sår og planter jeg typisk:
I køkkenhaven:
Krydderurter; persille, purløg, timian, oregano, rosmarin, estragon, salvie og citronmelisse.
Jordbær, gulerødder, bønner, hvide og røde løg, porrer, rødbeder, courgetter, salat, radisser og grønkål.
Nogle år veksler jeg mellem eks. persillerod, pastinak, majs, kartofler og ærter, alt efter hvad der er plads til.

I drivhuset:
Vindruer, cherry- og store tomater, skole- og slangeagurker, peberfrugt, chili og basilikum. På de sidste pladser veksler jeg mellem auberginer, meloner og citrongræs.

Giv en idé/et godt råd videre:
Haven har en positiv indvirkning på mit velvære, vi er jo bygget til at bevæge os. Det at gå ud i køkkenhaven inspirerer mig til det næste måltid, hvilket medfører at jeg spiser flere grøntsager.

Og så har det oven i købet en positiv virkning på CO2-udledningen, det er da alletiders.

Signature"

Presse blomster..

..det tror jeg alle har gjort eller været presset til, tø-hø, da de var små. I børnehave, skole eller hjemme. Jeg har i hvert fald. Ikke været presset. Jeg husker da jeg gjorde det af fri vilje. Måske ikke så meget blomster som blade. Til gengæld har jeg presset mange af dem. Især blade fra den smukke vildvin.
Jeg har fødselsdag den sidste dag i oktober og min mor sørgede altid for, at vi inden invitationerne skulle deles ud i klassen, havde fåetpresset de flotte grøn-, gul-, rødlige blade.  I telefonbøger! Ja husker du dem? Jeg fik faktisk et flashback da jeg skulle finde nogle bøger at presse mine blomster mellem. Det gik for alvor op for mig, at æraen med telefonbøger er så godt og grundig slut, at mine børn på 7 og 9 ikke ved hvad det er.

Jeg fandt dog en lokalbog i gemmeren som jeg viste børnene (og nu er den så også røget ud). Vi kiggede på hvordan man søgte efternavne i den alfabetiske orden og hvordan man blandt de knitrende sider kunne søge personer frem via adressen. De synes det var lidt sjovt at se mit navn fremgå på tryk i den lille tykke bog.

Nå da…altid render mine tanker ud af først den ene så den anden tangent. Nu stikker jeg snuden i sporet igen og fortæller hvad jeg egentlig ville berette i dette indlæg. Blomsterpresning. Denne gang mellem motorcykelbøger og havebøger.

Først blev jeg inspireret af nogle flotte kort med pressede mælkebøtter. Jeg købte dem på et plantebyttemarked for nogle uger siden. Og kort tid efter af bogen Krans af Floristen Lars Jon. Der opdagede jeg en fin beskrivelse af den simple kunst at presse blomster. Hvilket straks fik mig ud i haven og samle ind.

Efter to uger i pres kiggede jeg til dem i aftes. Enkelte var gået tabt i råd, men de fleste var tørret fint op. Af det har jeg lært hvilke blomster der egner sig til det og hvilke der ikke gør grundet for meget fugt.

Der kom nogle fine kort ud af det. Rigtig afstressende. For børnene sov saligt og jeg kunne forblive alene i mit kreative tankerum.  Samtidig smilende over hvordan mine valg for en lørdag aften har ændret karakter gennem årene.

Den sidste rest tørrede blomster og blade, tænker jeg at sætte på manillakort, små gaveposer og kuverter.  

Og heldigvis samlede jeg i går smukke gyldne blade og grønne bregner. Så jeg har en ny omgang i pres til senere glæde. Måske som dekoration på tallerkenerne til månedens fødselsdage.

Udover blomsterpresning beskriver Lars Jon også sandtørring. Hvilket affødte, at jeg fluks købte chinchillasand hos dyrehandleren. I skrivende stund har jeg derfor et par bokse stående med roser og andre blomsterhoveder dækket af sand. Nænsomt er der drysset sand ned mellem kronbladene. På den måde suges fugten lige så stille ud af blomsterne. Det skulle efterlade blomsten tørret og intakt i form og farve. De skal lige have en uge mere før jeg ser til dem. Jeg er meget spændt. Husets mindste pilfingre har endda, med stor overraskelse, kunne holde sig væk fra det fine bløde sand. Det meste af tiden.

Signature"

Lyng, hyben, kranse..


Jeg har sluppet kærlighed til sommeren. Nu har jeg kastet den på efteråret. Sæsonskiftet kommer snigende i mange former og med mange indikationer. Strømperne er fundet frem, de lukkede sko og jakkerne. I dag har jeg sågar købt et lille lager af strikkede fingervanter til mig og ungerne. De har det med at forsvinde over sæsonen, altså ikke ungerne. Gudskelov. Men vanterne, i hvert fald enten den højre eller venstre. Efteråret er også kølige vindstød, nedfaldne krøllede blade og modne frugter. Begyndende mørke om morgenen og et nyk på radiatorens termostat.

I dag har jeg, inspireret af min mor der netop har gjort det samme i weekenden, lavet et par kranse. En med smukke røde hyben og en med flot lyserødt lyng. Argh, jeg har mere lyst til at skrive lyngfarvet. Den farve er mere nøjagtig. Det lyder bare lidt åndsvagt. Men farvebeskrivelsen er bestemt opstået af en årsag.

20180926_130042
20180926_131838
20180926_131058
20180926_133205

Hybenkransen er bundet på hegnstråd. Galvaniseret kraftig metaltråd. Kransen lavede jeg af tre omgange tråd for at den skulle kunne holde bærenes vægt.
Bærene er fæstnet med vindseltråd. Det som jeg egentlig er vokset op med hedder ståltråd. Jeg kender ikke forskellen. Formentlig er der ingen. Mellem hybene har jeg sat nogle andre røde bær. Dette for at have nok bær til hele kransen samt for variationens skyld. Jeg kender ikke navnet på disse andre røde bær. Det er afklip fra en pjusket hæk langs et buskads på søndagens cykeltur.

20180926_134152
20180926_135940
20180926_135702
20180926_140353

Lyngkransen er ligeledes på hegnstråd. Blot en enkelt omgang tråd. Udover tråden har jeg viklet grøn blomstertape. Dels for en grøn baggrund hvis der skulle være små huller blandt de små lyngbuketter, dels for skridsikker fastgørelse. Er de to ord blevet bruget sammen før? Hm, nåh I ved nok hvad jeg mener. Det er super effektivt. Da jeg havde nået hele vejen rundt på kransen, tog jeg en omgang til med vindseltråden. For at gøre den mere tæt og mindre pjusket. Jeg kan egentlig lide begge dele. I dag ville jeg bare have den spinkel og tæt.

Min mor fortalte mig i øvrigt hvorfra hendes inspiration til kransene var kommet fra. Havecentrenes magasin “Haveglæder”. I deres seneste “Efterår 2018” er der på de sidste sider lige netop vist disse to kranse. Det er et magasin jeg altid hapser i det lokale havecenter når der er kommet en ny udgave. Jeg er klar over, at det overvejende er et reklamemagasin og derfor er der er altid gode ideer og inspiration til haven eller dekoration af og i haven. Og det elsker jeg.

I kan selv bladre med her hvis I ikke har hentet efterårsmagasinet endnu. Tjek evt. kransene på side 30 og 31.

Nyd den friske efterårsvind, snørkel tørklædet om halsen og saml kastanjer.

20180926_141152
Signature"

Forårsløg..

Jeg er startet. Med at lægge løg. Føler mig altid vældig fristet når de farverige standere dukker op i supermarkeder og på planteskolen. Jeg købte en håndfuld den anden dag. På planteskolen. Og har i dag lagt tulipanløg. Langt fra hvad haven ender på totalt. I dag var bare en start. En dejlig sæsonstart.

Jeg kom sådan til, at tænke på om det er med indkøb og lægning af forårsløg og prydløg, som det er med vinterstøvler og flyverdragter til børn. At ivrige mødre handler grejet allerede engang i augustmåned i en eller anden rus af, at være bange for ikke, at nå at få det. Eller. Ja, jeg ved ikke hvad det er. Måske er det butikkerne der frister for meget. For tidligt. Jeg mener bare, ungerne vokser jo pænt meget i tiden fra august til det kolde vejr engang i oktober. Sådan er det trods alt ikke med løgene. De kan dog nok blive lagt for tidligt, og dermed have større risiko for at rådne, inden de nogensinde bliver en smuk forårsbebuder.

Nå, i dag fik jeg lagt to mixede poser med lilla nuancer og i samme krukke en pose Allium “Miami”, en lidt strittende Allium modsat de mere sædvanlige kuglerunde. Alliumløgene skal ligge dybere end tulipanerne. Derfor kom de ned først og med jord over, og derefter tulipanløgene ovenpå. Så må de mingelere rundt med pladsen som det nu passer dem indbyrdes.
Krukkerne er kommet ind i mørket i skuret og bliver først taget ud når det milde vejr melder sin ankomst i marts..måske april. Vi får se.

Narcisser og krokus købte jeg også, men dem venter jeg lidt med. Har ikke besluttet hvor de skal i jorden henne. Og så fandt jeg i øvrigt også en kurv fuld af knasende lækre tørre tulipanløg fra foråret. Hvor jeg dog har husket, at gemme tulipannavnene, men ikke sat bånd om de tørre stilke så jeg kunne genkende dem fra hinanden. Pyt siger jeg. Løgene er fint mixet og så ser vi til foråret hvor flot de blandede tulipaner supplerer hinanden.

Forårsløg eller ej, så øver jeg mig helt generelt i, at komme ud og rode i haven lige præcis når der er mulighed for det. Især når jeg kun har et øjeblik. I stedet for, at tænke det ikke betaler sig at rulle sig ind i jord for sølle 20 min. så har jeg fundet ud af at korte øjeblikke ude i mit haveunivers også gør mig godt. Og det kan være, at de 20 min kan snuppes hele 3 gange i løbet af en weekenddag!

  • Første hug i dag foregik mens Ulrik bagte pandekager til os. Løg blev lagt og lidt supplerende staudegengangere blev plantet rundt om i haven.
  • Andet havehug var efter pandekagerne. Jeg fik båret havemøbler i vinterlæ i carporten mens ungerne væltede rundt på cykler og løbehjul. 
  • Tredje hug i haven i dag bliver noget med, at luge lidt ukrudt hvor havemøblerne har stået, inden det bliver mørkt. Og at binde et par rosengrene fast. De gror stadig de nye skud og fra uge til uge husker jeg lige at tjekke om der skal fæstnes nye toppe. De yder så meget mere, de kære roser, hvis de oplever at være stabiliseret og dermed kan bruge deres krudt på videre færden. End på at holde sig kørende svirpende rundt i vinden. Lidt lige som os mennesker.
Signature"

Supplering i bedene..

Tid for nye stauder at sætte gode rødder inden forårets varme atter vækker dem til live i al deres skønhed.

Jeg har fyldt lidt på i et par bede i dag, samt færdiggjort det mørke bed som det nyeste bed i haven nu kaldes.

Jeg har mistet tålmodigheden og venter ikke på stauder der breder sig. Nu får den fuld gas, så bedene stå oprejst og fyldige i maj, uden bare pletter. Bare fulde af farve og skønhed. Øvelsen går ud på, at tro på, at planter trives når de står tæt. At de sagtens kan finde ud af at dele pladsen. Jeg ser det jo sådan set hele tiden i haveblade og proffe besøgshaver. Den fyldighed vil jeg forsøge, at skabe i min hårde, stenede jord.

Det bed jeg har færdiggjort er det mørke bed som jeg skrev lidt om lige i starten af september. Det er først i dag jeg har fået købt de sidste planter. Jeg er meget spændt på hvordan bedet ændrer sig hen over efteråret og vinteren. Og især til foråret når der kommer liv i det hele igen. Jeg har ikke tidligere haft det populære mørke løv inden for “døren”.

Bedet består af et søjleformet paradisæbletræ med mørkt løv, mørke små æbler og til foråret helt pink blomster, en staudehirse, tre hjortetrøst “chocolate”, tre lampepudsergræs, tre alunrod “Red Rover” og to silkekatost “Mr.Lindbergh”. Jeg forestiller mig deres nærmest pink blomster kommer til, at matche paradisæbletræets blomster og afløse dets blomstring.

Nu får det mørke bed lov, at passe sig selv. Kun med lidt overvågning hvis regnen udebliver. Og så selvfølgelig med en masse kærlige blikke når jeg går forbi og stryger hånden gennem græsserne. De nye venner i jorden skal have fred til, at danne et godt rodnet inden foråret. Til det har jeg i øvrigt drysset roddanner. Jeg har købt det i England, men ved det også findes herhjemme. Om det virkelig gør en forskel har jeg svært ved, at teste. Men jeg tror på det.

Det lilla bed, der får sol morgen og formiddag og ellers massiv skygge op ad den østlige mur, har fået indianermynte, blåkant og lyseblå skabiosa. Derudover har jeg placeret violfrøstjernene bagerst i bedet. Den ene stormhat var desværre gået ud i tørken, men jeg satser på, at det tilbageblevne eksemplar kæmper sig vej blandt alt det andet næste år. På hvad der er bar jord nu, er drysset lyserød knopurt som naboen Babette har indsamlet på Bornholm i sommers, blå akeleje og forglemmigej samt en håndfuld alliumløg “Vineale”. Jeg tror bedet kommer til at strutte! Og kunne man lirke på kalenderhjulet og få et sneakpeak så var jeg fristet. Men jeg må vente. Faktisk er det godt, at det ikke lader sig gøre, at rode SÅ meget med verden, virkeligheden, tiden. Vi kører realtime her og venter på alle de skønne sager dette bed kommer til at byde på næste år.

Bedet til venstre for pæretræet (ses på øverste billede lige herover) har fået en høstfloks “Hesperis”. Den er sat blandt blåkant, salvier og pragtkærte. Lidt længere til venstre er der sat silkekatost “Elsie Heugh”.

Foran pæretræet har jeg drysset salviefrø. Jeg har dog ikke gjort mig den umage, at tjekke ordentlig op på såmetoden på disse, så vi får se hvad der dukker op. Eller ikke dukker op.

Som indlæggets coverbillede antyder, har jeg rundhåndet drysset frø i dag. Abrikosfarvet digitalis, storblomstret digitalis som skulle være meget sart gullig, bordeaux stokrose samt hvid lægestokrose. Derudover valmuen “pink bombast” og “Beths poppy” + en speciel kornsort jeg ikke aner hvad hedder, men selv kalder rødbedekorn. Alene fordi den farver fingrene røde som rødbeder gør. Altså hvis man piller ved den, knækker den over, stjæler lidt af den. Som jeg gjorde på Møn i forsommeren, hvor jeg opdagede sorten i en af de utallige smukke grøftekanter. Jeg håber den er villige til at bo her også. Meget flot mørk kornsort.

Alt det nye blev vandet af inden det efterhånden tidlige mørke ankom. Jeg nåede sågar også, at give min lille familie en guidede tur rundt til alt det nye. Jeg synes lige de skulle sige hej og velkommen.  Og nej nej, det var slet ikke en tvungen tur, overhovedet ikke….

Signature"

Naturstruktur..

…struktur skabt i og af naturen. De smukke, komplekse, forskelligartede mønstre, former og nuancer har eksisteret i blomster og løv i tusinder af år og har i nyere tid været brugt igen og igen i kreative stoftryk, akvareller, fotoplakater, strik, ler, træ. Det bliver aldrig kedeligt eller ligegyldigt, at betragte og beundre. Og i morges da ungerne var afleveret i skole, gik jeg en runde i haven, inden jeg hoppede ind på min hjemmearbejdsplads. Behøver jeg nævne, at det er svært for mig, at komme ind fra haven når solens stråler lander i morgenduggen?

Weekenden byder på lidt af hvert, som det jo oftest gør i en lille familie.
Af Siv-ting er der en tur til plantebyttemarked ved Tadre Mølle. Og at få styr på hvad bedene skal tilføres af stauder dette efterår. Jeg mangler faktisk også, at afslutte det nye bed. Det med det mørke løv. Jeg er lidt lun på geranium med to-farvede blade eller den helt mørke med pink blomster frem til frost; “Bob´s blunder”, eller “Purple Ghost”. Vi får se hvad jeg forelsker mig i.

God weekend!

Signature"

Engelske haver. RHS Garden Rosemoor + Cothay Manor & Gardens

Vil du læse mere om de selvsamme haver hopper du her over
Nærværende indlæg er nemlig lutter billeder.


RHS Garden Rosemoor


Cothay Manor and Gardens

 


The Old Diary B&B

Signature"

Engelske haver. The Garden House + Cotehele House & Garden

Vil du læse mere om de selvsamme haver hopper du her over
Nærværende indlæg er nemlig lutter billeder.


The Garden House


Buckland Abbey


Cotehele House and Garden

 

Signature"

Engelske haver..

De små pjuskede cottagehaver og de store parklignende i et væld af symmetri og perfektklippede taks. Haverne er særlige i al deres grønne fugtighed. Med mindre hårdføre planter end dem vi kender, men også med mange af nøjagtig de samme skønheder som herhjemme.

Haver med de lækreste murstensvægge præget af vind og fugt, ligesom de vejrbidte dekorative trælåger, de smukke gamle duetårne og stråtækte havebygninger hist og pist. Indhegnede køkken-, frugt- og urtehaver. Drivhuse, mistbænke, rislende vand, stier belagt med smukke gamle tegl. Inspiration, drømme og det massive udbud af motiver vil ingen ende tage. Og tak for det. Engelske haver. Ordet eller nærmest begrebet, gør mig bare så begejstret. Og derfor elsker jeg, at have taget hul på haverejserne dertil.

En haverejse er svær, at gøre let fordøjelig. For mig er der ingen kort måde, at beskrive disse ture på og samtidig vise de flotte haver i billeder. For at undgå et indlæg i flere kilometers længde vil der i nærværende indlæg være få billeder og meget tekst. Hvor der derimod alene vil være billeder af haverne i disse to indlæg:
The Garden House og Cotehele House & Garden
RHS Garden Rosemoor og Cothay Manor and Gardens

Den første tur gik til distrikterne Devon, Sommerset og Cornwall. Det er præcis et år siden. I september 2017. Året før havde jeg været til Chelsea Flowershow og Harvest Festival Show, begge afholdt af det engelske haveselskab RHS. Dejlige oplevelser i London, men nu var det tid for en tur ud i engelsk countryside.

Turen var lidt spontan. Ideen opstod da jeg sammen med en haveveninde slentrede rundt på CPH Garden Festival i juni 17. Hurtigt spirrede et ruteforslag frem. Jeg havde nemlig et hav, at steder at vælge i blandt. Se bare hvordan mit googlemaps-kort ser ud med gemte steder jeg gerne vil besøge. Oh sweet lord! Der er til mange rejser ikk´? Og det skal ikke tage mig 5 sek. at stykke en ny rute sammen. Anytime!

Vi fløj til Bristol en fredag eftermiddag i starten af september. Sov på B&B i udkanten af Dartmoor National Park (Devon), hvortil vi ankom ad smalle veje omkranset af højt krat. I mørke, med pilende mus i billygternes skær. Very British.

Efter en god søvn i det lysegrønne værelse med blomstret tapet og en meget venlig ældre herre der serverede english breakfast, satte vi snuden mod første havebesøg The Garden House. Først krydsede vi dog ind over Dartmoor National Park. Frodig hede med lyng og anden lav vegetation, bakket landskab, vindblæste træer og næste øjeblik skov, vandløb, kampstensbro og lidt højdemeter.

The Garden House er en stor og flot anlagt have der ud over et dejligt plantesalg byder på fine stier rundt i et kuperet terræn. Brede bede, vandløb, duetårn, flotte gamle træer, stråtækt hus, mosbelagte haveskulpturer, frodighed og idyl.

Da vi bagefter kører til Buchland Abbey er det med forventningen om store farverige sensommerbede. De store bede har dog ikke fået megen opmærksomhed. I stedet nyder vi en god frokost og oplever en kunstudstilling i lade og kloster.

Fredagens sidste have er Cotehele House & Garden. Bygningerne er egentlig flotte, men vi vælger at prioritere have, parkanlæg, skov og flodbred.
Der er virkelig meget at se på, mange stier og havegange at betræde og mange nye haverum, at opdage. Her kunne man meget nemt bruge en hel dag. Bygningerne, haveshoppen, staudebedende, vandbassiner, parkarealer, finurlige gange og stier der bugter sig ned gennem en kløft, mod en skov der ender brat ved en skrænt. Med view ud over River Tamar, der ånder et historisk sus ind over os.  Vi passerer et meget gammelt og meget lille kapel i skoven og kommer ned til bredden af den mudrede flod. Vi nyder den helt særlige stemning mens vi sidder udendørs ved The Edgcombe Tea-room og nyder te, kakao og kage. Nyder, at vi ingen bagkant har med børn der skal hentes og forplejes. Det er også noget disse ture kan!

Vi har ikke fundet et sted at sove da vi kører fra Cotehele ved 18 tiden. Efter noget tid finder vi dog et godt sted, Friars Hele Farm B&B, en gård på en vindblæst bakketop. Vi er godt trætte Maj og jeg. Vi gumler vores sandwich mens vi taler om dagen. Og om de helt vanvittigt smalle ensporede veje hvor man kun kan passere andre bilister ved passsing points, små udvidelser af vejen som ligger spredt hist og pist. Ret nervepirrende. Især når vejene bugter sig som de gør og hækkene er ca 3 meter høje.

Lørdag starter vi i det engelske haveselskabs have RHS Garden Rosemoor. RHS har fire haver rundt om i England, er ved at etablere en femte. De næste fire timer tilbringer vi på stier, over græs, gennem park og træer, køkkenhaver og æblelunde. Forbi vandfald og stort anlagte søer. Urtehaver, cottagehaver, gigantiske bede med efterårsfarver i flammer, nyder de sidste roser i den store rosenhave og får en lækker creamtea i havens lille Wisteria Tea room. Måske tilbringes den ene af de fire timer i havebutikken. Det passer meget godt. Der er meget fristende guf og jeg bringer hele tiden mig selv i erindring, at pladsen i kufferten er begrænset. Total slaraffenland for en haveentusiast.

Fyldt op med en fantastisk haveoplevelse triller vi videre. Næste stop er Cothay Manor. Det ligger godt ude på landet. Midt i alt det grønne. Vi er nærmest de eneste besøgende. Alt emmer ro. Vi giver os god tid til, at slentre rundt mellem de mange haverum, hvor vi nærmest farer vild bag de tykke takshække. Et par gange får vi følgeskab af en flok ænder. De gamle smukke bygninger er fra 14 hundredetallet. Smuk, smuk engelsk stil. Bygningerne er nærmste halvdelen af oplevelsen i disse haver. Jeg elsker, at tage billeder og ser motiver hvor end jeg vender hovedet. Her er virkelig dejligt. Ejendommen er privat ejet og stadig beboet. Efter et kort hvil i den lille cafe, hvor vi også får suget lidt strøm til de halvflade mobilbatterier, kører vi mod turens sidste overnatningssted.

Vi har fundet en lækker B&B, The Old Diary. Manden har en passion for dahlia. Haven er fyldt. Det er så smukt. En sidste haveoplevelse til os inden vi dagen efter vender hjem med et fyldigt og farverigt billedekartotek på nethinden. En stak havemagasiner, et par bøger og diverse haverelaterede sager. Noget i mig vil have mere, mere, flere haver. Noget andet fortæller mig, at der ikke er plads til mere før jeg har fordøjet det jeg allerede har indtaget. Alle kringelkroge, detaljer, strukturer, dufte..


Ruten vi kørte:

Første dag besøgte vi haverne:

The Garden House

Buckland Abbey  

Cotehele House & Garden

Anden dag besøgte vi haverne:

RHS Garden Rosemoor

Cothay Manor & Gardens

Signature"