Roser..

Jeg husker ikke roser i min barndomshave. Og selvom vi boede i Gartnerhaven og alene vejnavnet gjorde det oplagt, at vores og nærliggende haver havde et bredt udvalg af planter og vækster incl. roser, så husker jeg ikke en eneste have med den smukke blomst. Ja vi lavede selvfølgelig parfume af rosenblade, men de kronblade kom vist fra en have nede ad markvejen et sted.

Min forgabelse i roser? Den er bare kommet. Har groet sig fast. Dukkede ud af det blå den første sommer vi havde hus og have. For 10 år siden. Jeg startede med en klassisk rød. Stor og flot. Med en overflade som fløjl. Ingrid Bergmann. Siden er jeg endt med 15 forskellige roser.

Det med den røde rose, det havde jeg ikke valgt i dag. Og Ingrid måtte da også sidste år forlade sin plads centralt i haven. Gemt lidt væk, bagerst i haven (og det med bagerst, det udtryk kan man slet ikke bruge om vores have, men nu gjorde jeg det alligevel). Jeg synes røde roser er guddommelig smukke. Jeg har bare erhvervet mig en mild form for aversion mod gule, orange og røde blomster når vi snakker i min havejord. Jeg synes ikke der er plads til hele farveskalaen på den begrænsede plads vi har. Så jeg holder mig som regel til nuancer i lyserød, fersken, lilla.

 
Når jeg køber en ny rose har jeg (for det meste!) nøje tænkt hvor den skal placeres ifht. solens vandren omkring vores matrikel. Jeg har engang læst, at roser skal have mindst 6 timers sol om dagen for at trives og blomstre optimalt. Vores have er lille og skyggefuld mange timer om dagen. Roser elsker sol. Vores havejord er hård og stenet. Roser elsker løs og rig jord. Det lyder ikke som en god kombination vel? Det er nu gået ret fint alligevel.

 

 

Ghislaine de Féligonde. Ja, det hedder den altså. Den seneste rose her i haven. Jeg plantede et par stykker i efteråret. Og jeg forventer meget af dem. Blomsten skifter farve undervejs som den springer ud. Den er nærmest igennem 4 farver, hvid, creme, sart gul og en knop i koral.

De har allerede været ret gavmilde den første tid her på matriklen. Og det endda selvom de står med noget så kedeligt som udsigten til vores affaldsspande. Rosen kan blive meget høj og jeg håber de med tiden kravler op og dækker det armeringsjern de er plantet op ad og bugter sig videre hen langs havemuren. Det skal jeg nok hjælpe dem med.

 
Når jeg tænker efter tror jeg en del af min kærlighed til disse yndefulde, duftende, farverige, stikkende buske ligger i den meditative vedligeholdelsesproces og det busken efterfølgende kvitterer med.
Gøde, beskære, klippe visne blomsterhoveder af, fjerne sygdomsramte blade, binde op til støtte samt binde grene ned til vandret så planten sætter lodrette sideskud og dermed givere frodigere blomstring.

 

Om vinteren får de en jakke af granris så rødderne kan holde sig varme.Det kribler altid voldsomt i mig i forårsmånederne; hvornår er det varmt nok og uden risiko, at fjerne den efterhånden visne og kedelige jakke og lade roden suge varme fra solen? Ja ja, tjek vejrudsigten “Fjern først når der ingen nattefrost er længere”. Men fakta fjerner altså ikke kriblerier, så jeg skal altid virkelig beherske mig for, ikke at starte oprydning og sæson op for tidligt.

Nu er det sommer. Og selvom den smukkeste periode med roserne er overstået, den hvor de første knopper kommer og blomstringen går amok, så venter jeg spændt på en omgang mere fra de remonterende. Dem der blomstrer mere end en gang i sæsonen. Og lad nu også sommervarmen remontere. Giv os endnu et skud med varme dage og lune nætter. Bare her i juli. Det er jo M.E.G.E.T snart ferietid.

 

 


Signature"

4 tanker om “Roser..”

    1. Det er jeg vel nok glad for, at kunne bidrage til. Husk, at tale lidt med dem også. Det glemte jeg vist at skrive i indlægget…haha. Og i øvrigt har I ikke god sol i bunden af haven?, hvor I vil lave (har lavet?) nyt hegn. Der kunne godt stå nogle roser!

  1. Hejsa søde Siv. Jeg deadheader også… sådan i princippet. Den rose som tæt på er ved at visne – langt fra er den jo stadig køn. Og så ender jeg med at gøre det for sent.

    1. Dikte, jeg får åbenbart ikke notifikationer på beskeder, har i hvert fald ikke set din besked før nu, ved et tilfælde. Beklager. Det skal jeg lige have rettet. Jeg vil sige det aldrig er for sent, for når du ser alle kronblade er væk må du nærme dig busken og se de hyben der vokser frem. De skal væk. Eller det skal de kun hvis man har tid og lyst:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.