Miniaturedrivhuset..

Drivhus, væksthus, orangeri. Jeg reagerer særdeles positivt på enhver beskrivelse af noget med glas og lysindfald, varme og grøn frodighed. Det tiltaler mig enormt. Et sted at få ting til, at vækste. Både planter og kreative ideer. Jeg har længe drømt om de dejligste hjemmegjorte genbrugsdrivhuse. Eller et nyt, opmuret et. Med plads til tænkehat og tomater, plastret til med grønt øjenguf. Til at nyde synet af inde fra huset og til at dimse rundt i, som en forlængelse af haven. En forlængelse af årstiderne. Jeg drømmer videre om de store, pompøse. Og jeg drømmer videre om dem i helt almindeligt format. Som man kan sidde indeni. At have det på matriklen her er stadig på drømmestadiet.
 
Udover, at det jo koster en hel del, vil det kræve, at den gamle slidte carport nedrives for, at afgive den bedste solplads. Den giver husly til brænde, cykler, plæneklipper, havemøber osv. Så det vil betyde et nyt sted til det. Hmm. Pludselig er tankerne på dominoeffekt. Selvfølgelig vil det kunne lade sig gøre. Det er jo bare en tids- og økonomiprioritering. Og måske også et drys enighed.
 
Indtil jeg opdager, at den stenede havejord indeholder smaragder eller jeg vinder i det lotto jeg aldrig spiller, så glæder jeg mig helt vildt over den løsning jeg har været så heldig, at få i år.
 
Jeg har nemlig fået mig et miniaturedrivhus. Uden siddeplads.120×80 cm. Hvad? Det kan da også noget. Hvidt, fint, i genbrugsvinduer og pallerammer.
 
Og der vokser både skoleagurk, busktomaten tiny tim, cherrytomat, basilikum, mynte, purløg, persille, citronverbena, en halvvissen oregano og vandmelon. Det sidste et sjovt forsøg af kerner fra en melon vi spiste i maj. Der er faktisk kommet blomster på og små behårede meloner i pinocchiokuglestørrelse.
 
Der er også en krukke der ser absolut tom ud, men stadig bliver vandet. Det er blommesten fra nogle venners træ. Blommer der smager fuldstændig fantastisk. Jeg mener det er blommen af sorten “Opal”. En tidlig blomme. Stenene var i køleskabet i 3 mdr. i vinters. En kuldeperiode. Og så kan der gå op til 18 mdr. før der sker noget. Vi har ikke givet op.
 
Tilbage til drivhuset. Jeg gik med tanken om selv, at bygge. Men det måtte godt se nogenlunde rart ud, at kigge på. Så jeg fik efter noget tid overtalt min kæreste til, at stå for opbygningen. Det er han nemlig god til. Og han brummede kun lidt undervejs i processen.
 
Ideen til miniaturedrivhuset fik jeg sidste år på CPH Garden Festival i Valby parken. Der stod det. I Signe Wennebergs udstillingshave. Jeg tog billeder. Og hele vinteren kiggede, zoomede, savlede jeg på de billeder. Jeg undlod heller ikke, at dele den lille drøm herhjemme. Der var ikke så stor reaktion.

I foråret fandt jeg pallerammer. Og gamle vinduer. Jeg besøgte klassiske-vinduer.dk ved Kattinge. Gigantisk og fristende udvalg i gamle døre og vinduer. Wow! Jeg målte, vurderede, forstillede mig, beregnede, målte igen, grublede, besluttede mig og kom af sted. Kun med det jeg var taget afsted efter. Ikke et vindue mere end planlagt. Jeg var stolt. Jeg ræsede afsted inden de piplende idéer fik overtalt mig til, at shoppe bilen fuld til senere projekter.

 

20180324_163705

På en forårsdag blev det bygget og efterfølgende malet. Jeg kunne nærmest ikke vente på, at luften blev varmere så der kunne flytte grønt ind og indvie første sæson.

 

Nu er der fuld gang i det lille hus og jeg har sat en havestol ved siden af. Det er nemlig lige der eftermiddagssolen lander sine bløde stråler. Mellem trampolinen, som er drivhusets tætte nabo, den rædsel, og drivhuset, sniger jeg mig til en stund i solen. Kigger ind ad ruden. Så længe, at jeg kan se det hele gro? Nej, men længe nok til, at huske, at trække vejret længere ned i lungerne end hvad dagligdagen ellers byder dem. Imens øver jeg mig i, at holde lyden af trampolinens knirkende fjedrer og ungernes hvin lidt på afstand.  

Agurken gik lidt i stå. Efter et afkast på omkring 10 sprøde agurker, er de kommende agurker gået i stå. De blev gule og visnede. Planten har nået toppen af drivhuset og bugter sig langs taget. Det er formentlig varmen der har standset væksten. Selvom drivhuset er uden bagside, skal dørene vist åbnes hyppigere på de varmeste dage. Det må jeg huske. De vinduer jeg valgte til taget er med råglas. De er matte og yder lidt beskyttelse mod direkte sollys. De stammer i øvrigt fra rådhuset i Roskilde.

Nu venter jeg på, at solen skal modne tomaterne som stadig er fuldstændig grønne. Næste år omrokerer jeg muligvis planternes placering og lader tiny tim komme længst mod syd. Det kan også være det utænkelige sker og min familie forstår det virkelig vigtige behov for, at nedlægge trampolin og carport og skabe mere plads med glas, flere planter med mad på, mere herlighed. Det er lidt op ad bakke ikk´? Vi får se. Indtil da vil jeg fortsætte med, at nyde synet og hyggen ved det lille søde miniaturedrivhus.

Signature"

14 tanker om “Miniaturedrivhuset..”

  1. Elsker den måde du skriver på!
    Du har den mest finurlige måde, at dele dine tanker på;)
    Håber, dog at børnene vil give dig kamp til stregen på trampolin issuet:D

    1. Den (eller forhåbentlig de) vil jeg huske¨, at vende tilbage til. Det vil dog undre mig meget hvis de når en størrelse, så de ligefrem skal hænges op. Men jeg håber.

  2. Du har den smukkeste oase. Din måde at beskrive de små detaljer lærer mig meget. Skønt med din blok

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.