Moder..

Moder jord. Moderplante. Moder, mor, mama…you name her.

Jordkloden indeholder milliarder af dem. Både floralt og humant.
Og jeg kommer til, at tænke på det fordi mine børn har været ekstraordinært meget sammen med deres de seneste 4 uger. Hver.eneste.dag.faktisk. Og fordi jeg i, hvor end vi i ferien har befundet os i øget befolkningstæthed, har hørt betegnelsen, kaldenavnet, igen og igen og igen.

Der er noget virkelig smukt over det (især når der kaldes på andre mødre end en selv, hø hø..) og fordi det med ganske få bogstaver viser så tydeligt hvilke bånd der unægtelig er mellem fødemaskine og output. Mor kaldes der først på. Jamen, hey, det gør der. Det er ikke for, at negligere en eneste far. De er der også, de er også vigtige. Nu beskriver jeg bare hvordan mekanismen er som flest. Og det kommer jo ikke bag på nogen, det er ikke nyt, eller pludselig sket hen over sommeren. Sådan har det altid har været. Det er bare ganske pudsigt, at stoppe op og lægge mærke til. Lyt selv hvis I har en ledig stund på håndklædet i sandet, ved poolen sydpå, i supermarkedet, på cafeer og stræder.

“moder” bruges foran et navn eller en betegnelse for et sted for at markere at stedet opfattes som udgangspunkt, forudsætning eller ophav”. Citat sproget.dk

Lige så elskeligt det er, at blive kaldt mor, lige så flænsende er det for mit nervesystem (eller hvad hulen det er der blive belastet), at blive tiltalt betegnelsen hyppigt en hel ferie igennem. For nogle mødre er en masse samvær med børn og familie lig opladning. Og jeg tror virkelig de mener det når de siger det. Jeg er bare vævet fuldstændig anderledes. Jeg varierer.

Jeg er nålen der vipper frem og tilbage i “egen indre tid”-barometeret. Og jeg vil svare forskelligt på spørgsmålet om hvilken tyngde moderrollen har, alt efter hvilken dag eller hvornår på dagen du spørger mig. Jeg føler mig det ene øjeblik let, glad og i den dejligste feriestemning, det andet øjeblik klemt, mast, begrænset, træt, fyldt.

I min have lader jeg op og får rystet sindet let igen. Altså hvis der ingen bagkant eller forventning er til mig mens jeg nulrer rundt derude. Og det er lige den balance sådan en ferie udfordrer.

Jeg trives bedst med, at være i mindre forsamlinger når mine mor-kaldere er tilstede. Så har jeg stadig et vist overblik og flænses ikke af et rodet oprørsk indre. Forventes det, at jeg taler med mange, lytter til en masse, brænder jeg sammen. Fordi mor-kalderne har en så stor og naturlig del af min, åbenbart begrænsede, fokuserede nærværskapacitet.

På billedet i toppen af indlægget har jeg netop skubbet ryglænet tilbage på en stol i min mors have. Tid til en afslappende stund. Snip snap fluepapir. Så sidder der to larmende sommerpiger og vælter rundt i hovedet på mig. Jeg var naturligvis også fristende med tæppe og det hele. Og jeg kunne med fast tone have sendt dem væk (det burde jeg nok blive bedre til), men det var så hyggeligt. Og så alligevel ikke. Det blev for meget. Sommetider vælter jeg væk i skjul, andre gange lader jeg dem gøre det for, ikke at begrænse deres glade udladning, alt imens jeg selv apatisk overlever seancen.

På vægtskålen over herlige sommerminder er der dog en helt særlig ting. At blive vækket tidligt er aldrig fedt, men når det er solens stråler der i stueetagen rammer det lille røde hjerter hvor pigerne har indtalt en besked til mig, ja så føler jeg mig let og glad i de tidlige morgentimer.

Er det ikke en kær måde, at blive revet ud af søvnen på? Så må de i hvert fald gerne, 100 gange (?), sige “mor”, spørge om noget og ikke høre svaret for så igen, at sige “mor”, spørge og måååske høre svaret.

Den mulighed har en moderplante ikke. De har ikke nær så gode betingelser som os humane mødre. Hvis de alligevel har, er det modsat os, for en stakket frist. I hvert fald i planteskole øjemed. Her udvælges de efter vækstkraft, blomsterdannelse, bladmasse, stængelstivhed, frugtbarhed, ensartet modning osv osv. (Tænk hvis vi kom igennem den vurdering!!). Moderplanterne afmærkes, bevares og bruges i en periode. Indtil de ikke længere bevarer standarden. De bliver gennemgået og bedømt og dårlige eksemplarer udskiftes med nye. Jeg siger ikke, at jeg spejler mig i en plante (crazy plant lady, argh…), men at drage parallellen hjælper mig til, midt i alt det hårde ved morrollen, at sætte pris på hvor heldig jeg trods alt er.

Nu er ferien endt. I morgen sidder der ingen kollegaer på kontoret og råber moaaar. Det er i hvert fald min forventning.

Signature"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.