Kinesisk fingerbøl..

“Nu skal I høre alle tre, jeg har lige opdaget noget helt vildt specielt” siger jeg, med dryssende havehandsker og store øjne. Midt i stuen. Der kan jeg altid finde min familie. Jeg overdriver mit tonefald, bare for sjov. Ungerne tror jeg har fundet en fyldt og forladt Hjem-is bil. Det har jeg ikke. Jeg har opdaget noget der er meget bedre!

Den største og fremmeste plante af mine fremspirede kinesiske fingerbøl, har sat en ordentlig håndfuld sideskud. Det vidste jeg da ikke den gjorde sådan en? Jeg troede den spirede ved frø. Senere på året havde jeg tænkt mig, at samle frø fra den. Så jeg blev noget overrasket da jeg, for at vande den grundigt, løftede de mange takkede blade, og opdagede de små babyer moderplanten havde sat omkring sig i krukken.

I virkeligheden var jeg bare ved at vande krukkerne for derefter, at banke de 3 andre i lynkrig, som er denne uges favorit kortspil inden sengetid.

Kortspillet blev hurtigt udsat. Jeg var alt for nysgerrig omkring, at komme retur i haven. Retur for lige så stille, at lirke de små sprøde babyplanter væk fra deres mor. Hen i hver deres potte med plads til at vippe rødderne.

Det var først efter omplantning og kortspil, at jeg igen søgte efter et dansk navn til denne skønne plante. Og fandt, at kaldenavnet er kinesisk fingerbøl. Jeg var klar over den var i slægtskab med digitalis/alm.fingerbøl, men jeg havde kun det latinske og engelske navn på frøposen fra Det Engelske Haveselskab. Rehmannia Elata og Chinese foxglove.

Jeg kan læse, at den ikke er særlig vinterhårdfør. Så måske mister jeg den snart store familie med de takkede blade og fine pink fingerbøl. Heldigvis kunne jeg samtidig læse mig til, at der til efteråret kan samles frø. Så skulle planterne ikke overleve vinteren, er der håb i frøene.

De kom med posten og udviklede sig til en simpel glæde for mig.

Og i virkeligheden er det ikke simpelt, for hey, hvor enestående er det lige, at et bitte frø kan skabe så meget skønhed? Jeg kan blive ved, at undres over det. Min glæde ved planternes udvikling blev bekræftet med den glæde der boblede i mig ved mit fund. Jeg lignede en lottovinder, en glad julegris, en kvinde der så to streger. Her var der bare mindst 10 babyer. Og I kan tro jeg holder øje med flere.

Signature"

5 tanker om “Kinesisk fingerbøl..”

  1. Kinesisk fingerbøl har jeg også været rigtig glad for, og den såede sig selv, præcis som du beskriver; men desværre er den tilbøjelig til at forsvinde henover vinteren.

  2. Tak for din hilsen Marie. Det er vist en plante der elsker varme og sol. Den klarer sig i hvert fald fabelagtigt i denne tid. Har du strøet frø eller forspirret? Eller havde du blot planten en sæson?

  3. Hej Siv
    Jeg har ellers opgivet at prøve planter der ikke passer helt til vores klima ( min fugtig/kolde lerjord i sommerhuset ved Nordsjællands kyst) – men din fortælling om den kinesiske fingerbøl taler lige til min blomsterglæde og frister mig til igen at prøve noget nyt. Måske fordi jeg nu har gadehaver i København hvor “klimaet” er noget anderledes varmt.
    Jeg har i øvrigt læst nogen af dine andre indslag med stor fornøjelse og smil, mens jeg har drukket den sidste kop morgenkaffe.
    Hilsen fra en gammel haveblogger Berit – Irishaven ( der er gået i stå med blog-indslag på grund af stort engagement og tidsforbrug i Østerbro Gadehaver)

    1. Berit, det lyder vildt spændende med gadehaver. Det må i den grad sprede glæde for forbipasserende (men også være en udfordring at opretholde, efter weekender med gadetissere og væltede cykler 🙂 ).
      Tak fordi du har plukket lidt rundt på min side, det er dejligt at høre.
      Dannes der frø på mine kinesiske fingerbøl, sender jeg dig gerne en pose du kan prøve, at få liv i til foråret. Vh. Siv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.