Supplering i bedene..

Tid for nye stauder at sætte gode rødder inden forårets varme atter vækker dem til live i al deres skønhed.

Jeg har fyldt lidt på i et par bede i dag, samt færdiggjort det mørke bed som det nyeste bed i haven nu kaldes.

Jeg har mistet tålmodigheden og venter ikke på stauder der breder sig. Nu får den fuld gas, så bedene stå oprejst og fyldige i maj, uden bare pletter. Bare fulde af farve og skønhed. Øvelsen går ud på, at tro på, at planter trives når de står tæt. At de sagtens kan finde ud af at dele pladsen. Jeg ser det jo sådan set hele tiden i haveblade og proffe besøgshaver. Den fyldighed vil jeg forsøge, at skabe i min hårde, stenede jord.

Det bed jeg har færdiggjort er det mørke bed som jeg skrev lidt om lige i starten af september. Det er først i dag jeg har fået købt de sidste planter. Jeg er meget spændt på hvordan bedet ændrer sig hen over efteråret og vinteren. Og især til foråret når der kommer liv i det hele igen. Jeg har ikke tidligere haft det populære mørke løv inden for “døren”.

Bedet består af et søjleformet paradisæbletræ med mørkt løv, mørke små æbler og til foråret helt pink blomster, en staudehirse, tre hjortetrøst “chocolate”, tre lampepudsergræs, tre alunrod “Red Rover” og to silkekatost “Mr.Lindbergh”. Jeg forestiller mig deres nærmest pink blomster kommer til, at matche paradisæbletræets blomster og afløse dets blomstring.

Nu får det mørke bed lov, at passe sig selv. Kun med lidt overvågning hvis regnen udebliver. Og så selvfølgelig med en masse kærlige blikke når jeg går forbi og stryger hånden gennem græsserne. De nye venner i jorden skal have fred til, at danne et godt rodnet inden foråret. Til det har jeg i øvrigt drysset roddanner. Jeg har købt det i England, men ved det også findes herhjemme. Om det virkelig gør en forskel har jeg svært ved, at teste. Men jeg tror på det.

Det lilla bed, der får sol morgen og formiddag og ellers massiv skygge op ad den østlige mur, har fået indianermynte, blåkant og lyseblå skabiosa. Derudover har jeg placeret violfrøstjernene bagerst i bedet. Den ene stormhat var desværre gået ud i tørken, men jeg satser på, at det tilbageblevne eksemplar kæmper sig vej blandt alt det andet næste år. På hvad der er bar jord nu, er drysset lyserød knopurt som naboen Babette har indsamlet på Bornholm i sommers, blå akeleje og forglemmigej samt en håndfuld alliumløg “Vineale”. Jeg tror bedet kommer til at strutte! Og kunne man lirke på kalenderhjulet og få et sneakpeak så var jeg fristet. Men jeg må vente. Faktisk er det godt, at det ikke lader sig gøre, at rode SÅ meget med verden, virkeligheden, tiden. Vi kører realtime her og venter på alle de skønne sager dette bed kommer til at byde på næste år.

Bedet til venstre for pæretræet (ses på øverste billede lige herover) har fået en høstfloks “Hesperis”. Den er sat blandt blåkant, salvier og pragtkærte. Lidt længere til venstre er der sat silkekatost “Elsie Heugh”.

Foran pæretræet har jeg drysset salviefrø. Jeg har dog ikke gjort mig den umage, at tjekke ordentlig op på såmetoden på disse, så vi får se hvad der dukker op. Eller ikke dukker op.

Som indlæggets coverbillede antyder, har jeg rundhåndet drysset frø i dag. Abrikosfarvet digitalis, storblomstret digitalis som skulle være meget sart gullig, bordeaux stokrose samt hvid lægestokrose. Derudover valmuen “pink bombast” og “Beths poppy” + en speciel kornsort jeg ikke aner hvad hedder, men selv kalder rødbedekorn. Alene fordi den farver fingrene røde som rødbeder gør. Altså hvis man piller ved den, knækker den over, stjæler lidt af den. Som jeg gjorde på Møn i forsommeren, hvor jeg opdagede sorten i en af de utallige smukke grøftekanter. Jeg håber den er villige til at bo her også. Meget flot mørk kornsort.

Alt det nye blev vandet af inden det efterhånden tidlige mørke ankom. Jeg nåede sågar også, at give min lille familie en guidede tur rundt til alt det nye. Jeg synes lige de skulle sige hej og velkommen.  Og nej nej, det var slet ikke en tvungen tur, overhovedet ikke….

Signature"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.