Sandtørrede blomster..

..med chinchilla sand. Friske blomsterhoveder i sand, stil væk, tjek tre ugers tid efter. I det her tilfælde blev det fire. Måske I læste med da jeg pressede blomster og afslutningsvis nævnte at jeg havde lagt blomster i sand? Det er dem jeg nu har gravet frem blandt de fineste sandkorn.

Det krævede en vis portion tålmodighed. Udgravningen skulle jo foregå i et tempo så de papirtynde kornblade ikke tog skade. Hvilket selvfølgelig skete på et par af blomsterne. For sommetider har jeg glemt min tålmodighed et eller andet sted.

Det var sjovt at lirke blomsterne frem, drysse sandet af og se resultatet. De fleste blomster har bevaret farven. Det er utroligt hvordan fugten er forsvundet og har ladet blomsternes egne fibre tilbage. Vældig fint bevaret og ingen spor af råd.

Hvad jeg skal bruge dem til er lidt uvist. I virkeligheden var det mest for at prøve det. Hortensiaen vil dog være flot at tørre en masse af. Til adventskranse og juledekorationer. Det kan være jeg skal sætte en ny kasse sand over. Så er blomsterne klar lige inden 1.søndag i advent.

Efter første omgang af pressede blomster lagde jeg i øvrigt et nyt hold i pres. Denne gang blade. Farverige efterårsblade fra en tur i skoven. Se lige hvor smukt:

Signature"

Svensk skovbund hjembragt..

Vi har en trampolin. Sådan en er jo eddergrim. Ungerne er begejstret for den. Så den er her. Jeg lever med den. Sikkert en del år endnu. I år er jeg begyndt at fylde op med krukker rundt om den og under den. Altså bare langs den kant der vender ud mod haven. Ikke under hele trampolinen! Jeg sætter ikke fælder ud der giver ungerne varige mén og får dem til at droppe den eddergrimme tingest. Jeg er ikke ond. Dog. Sagen er bare den, at jeg inde fra køkkenvinduet kigger lige ud på den. Det kan ikke være anderledes. Men jeg kan forsøge at forskønne den, gemme den, glemme den. Og det er min mission med disse krukker.

I krukkerne er der rhododendron, hosta, limefarvet hortensia, storkenæb, en stor kløver samt en bregne. Og jeg vil godt have kanten af grønt endnu bredere og grønnere.

Mit skyggebed med hosta, bregner, løvefod støder lige op til trampolinen. Bedet har jeg derfor netop udvidet, så den ene spids nu breder sig lidt ind under trampolin. Foran krukkerækken. En lille del af græsplænen, der alligevel var mos og bare pletter, er nu fjernet til fordel for flere skyggeelskende grønne planter.

Det har ikke kostet mig en tur på planteskolen denne gang. De seneste dage har vi nemlig været i Sverige. På den dejligste ødegård. Omkranset af skov med de smukkeste gyldne farver. I skovbunden fandt jeg lupiner, bregner, små nåletræer, mos, bunddække med sølvmønsterede blade og en enkelt stor digitalis. Da vi trillede af sted med det hele føltes det næsten som om jeg havde været en tur på planteskolen.

I det udvidede skyggebed står nu bregnerne og det flotte bunddække. Samt 5 hostaer (som er stiklinger fra mine egne og andres).

Overlever de nye planter boldspillet i haven, vil det hele allerede næste år vokse op som grønt tæppe foran krukkerne. Krukkerne som jeg lige skal have genetableret på rad og række bag bedet.

Ved havehuset står mindre krukker med svenske små nåletræer og venter på en tot mos. Så kan de på smukkeste vis bidrage til den kommende vinterpynt i haven.

Afslutningsvis skal I ikke snydes for et billede af smukke efterårsfarvede træer i Söderåsens Nationalpark. Wow, ikk´?
 
Signature"

Kig med over hækken #1

Jeg bliver enormt inspireret af at vandre rundt i andres haver. Og det gør jeg uanset årstid. Både de store besøgshaver der trimmes til formålet og de helt almindelige parcelhushaver, kolonihaver, urtehaver, køkkenhaver. Jeg tager altid hjem en idé rigere. Deraf kom ideen til denne type indlæg. Helt almindelige rare havefolks haveliv. Det skal da deles. Og jeg håber du vil lade dig inspirere sammen med mig.

I denne første udgave af en række på flere korte indlæg, med overskriften “Kig med over hækken”, er vi på besøg i Birtes have.

Birte er i øvrigt min mor. Hun er en af dem jeg spørger til råds. I år har jeg særligt spurgt til tomat- og agurkevækst i mit lille miniaturedrivhus. Hun bor ikke længere i den have jeg opvoksede, men i en have jeg efterhånden også kender ret godt. Hun har nemlig boet der i 20 år.

Hvornår og hvordan startede din interesse for have/køkkenhave?
Min have-interesse startede, da jeg som barn var med min far i køkkenhaven, hvor jeg oplevede glæden ved “fra jord til bord”.

Hvor får du gode ideer, råd, inspiration fra?
Jeg bliver inspireret i forbindelse med gå og cykelture, besøg i havecentret, tidskrifter og TV-udsendelser, samt på have-rundture og snak med andre haveinteresserede, ikke mindst med min datter, om blomster og frøindsamling.

Hvor hyppigt bruger du din have?
Forår, sommer og efterår er jeg i haven dagligt, hvor jeg nyder at være tæt på naturen.

Hvad er det seneste du har ændret eller tilført din have?
Jeg anskaffede 3 høns i foråret, udover æg leverer de gødning til haven. Det er meget stærkt, så jeg komposterer det sammen med det ukrudt og køkkenaffald, som hønsene ikke spiser. Jeg er vokset op med høns, og synes det er hyggeligt selskab i haven.

Af spiselige sager sår og planter jeg typisk:
I køkkenhaven:
Krydderurter; persille, purløg, timian, oregano, rosmarin, estragon, salvie og citronmelisse.
Jordbær, gulerødder, bønner, hvide og røde løg, porrer, rødbeder, courgetter, salat, radisser og grønkål.
Nogle år veksler jeg mellem eks. persillerod, pastinak, majs, kartofler og ærter, alt efter hvad der er plads til.

I drivhuset:
Vindruer, cherry- og store tomater, skole- og slangeagurker, peberfrugt, chili og basilikum. På de sidste pladser veksler jeg mellem auberginer, meloner og citrongræs.

Giv en idé/et godt råd videre:
Haven har en positiv indvirkning på mit velvære, vi er jo bygget til at bevæge os. Det at gå ud i køkkenhaven inspirerer mig til det næste måltid, hvilket medfører at jeg spiser flere grøntsager.

Og så har det oven i købet en positiv virkning på CO2-udledningen, det er da alletiders.

Signature"

Pressede blomster..

..det tror jeg alle har gjort eller været presset til, tø-hø, da de var små. I børnehave, skole eller hjemme. Jeg har i hvert fald. Ikke været presset. Jeg husker da jeg gjorde det af fri vilje. Måske ikke så meget blomster som blade. Til gengæld har jeg presset mange af dem. Især blade fra den smukke vildvin.
Jeg har fødselsdag den sidste dag i oktober og min mor sørgede altid for, at vi inden invitationerne skulle deles ud i klassen, havde fåetpresset de flotte grøn-, gul-, rødlige blade.  I telefonbøger! Ja husker du dem? Jeg fik faktisk et flashback da jeg skulle finde nogle bøger at presse mine blomster mellem. Det gik for alvor op for mig, at æraen med telefonbøger er så godt og grundig slut, at mine børn på 7 og 9 ikke ved hvad det er.

Jeg fandt dog en lokalbog i gemmeren som jeg viste børnene (og nu er den så også røget ud). Vi kiggede på hvordan man søgte efternavne i den alfabetiske orden og hvordan man blandt de knitrende sider kunne søge personer frem via adressen. De synes det var lidt sjovt at se mit navn fremgå på tryk i den lille tykke bog.

Nå da…altid render mine tanker ud af først den ene så den anden tangent. Nu stikker jeg snuden i sporet igen og fortæller hvad jeg egentlig ville berette i dette indlæg. Blomsterpresning. Denne gang mellem motorcykelbøger og havebøger.

Først blev jeg inspireret af nogle flotte kort med pressede mælkebøtter. Jeg købte dem på et plantebyttemarked for nogle uger siden. Og kort tid efter af bogen Krans af Floristen Lars Jon. Der opdagede jeg en fin beskrivelse af den simple kunst at presse blomster. Hvilket straks fik mig ud i haven og samle ind.

Efter to uger i pres kiggede jeg til dem i aftes. Enkelte var gået tabt i råd, men de fleste var tørret fint op. Af det har jeg lært hvilke blomster der egner sig til det og hvilke der ikke gør grundet for meget fugt.

Der kom nogle fine kort ud af det. Rigtig afstressende. For børnene sov saligt og jeg kunne forblive alene i mit kreative tankerum.  Samtidig smilende over hvordan mine valg for en lørdag aften har ændret karakter gennem årene.

Den sidste rest tørrede blomster og blade, tænker jeg at sætte på manillakort, små gaveposer og kuverter.  

Og heldigvis samlede jeg i går smukke gyldne blade og grønne bregner. Så jeg har en ny omgang i pres til senere glæde. Måske som dekoration på tallerkenerne til månedens fødselsdage.

Udover blomsterpresning beskriver Lars Jon også sandtørring. Hvilket affødte, at jeg fluks købte chinchillasand hos dyrehandleren. I skrivende stund har jeg derfor et par bokse stående med roser og andre blomsterhoveder dækket af sand. Nænsomt er der drysset sand ned mellem kronbladene. På den måde suges fugten lige så stille ud af blomsterne. Det skulle efterlade blomsten tørret og intakt i form og farve. De skal lige have en uge mere før jeg ser til dem. Jeg er meget spændt. Husets mindste pilfingre har endda, med stor overraskelse, kunne holde sig væk fra det fine bløde sand. Det meste af tiden.

Signature"