Pressede blomster..

..det tror jeg alle har gjort eller været presset til, tø-hø, da de var små. I børnehave, skole eller hjemme. Jeg har i hvert fald. Ikke været presset. Jeg husker da jeg gjorde det af fri vilje. Måske ikke så meget blomster som blade. Til gengæld har jeg presset mange af dem. Især blade fra den smukke vildvin.
Jeg har fødselsdag den sidste dag i oktober og min mor sørgede altid for, at vi inden invitationerne skulle deles ud i klassen, havde fåetpresset de flotte grøn-, gul-, rødlige blade.  I telefonbøger! Ja husker du dem? Jeg fik faktisk et flashback da jeg skulle finde nogle bøger at presse mine blomster mellem. Det gik for alvor op for mig, at æraen med telefonbøger er så godt og grundig slut, at mine børn på 7 og 9 ikke ved hvad det er.

Jeg fandt dog en lokalbog i gemmeren som jeg viste børnene (og nu er den så også røget ud). Vi kiggede på hvordan man søgte efternavne i den alfabetiske orden og hvordan man blandt de knitrende sider kunne søge personer frem via adressen. De synes det var lidt sjovt at se mit navn fremgå på tryk i den lille tykke bog.

Nå da…altid render mine tanker ud af først den ene så den anden tangent. Nu stikker jeg snuden i sporet igen og fortæller hvad jeg egentlig ville berette i dette indlæg. Blomsterpresning. Denne gang mellem motorcykelbøger og havebøger.

Først blev jeg inspireret af nogle flotte kort med pressede mælkebøtter. Jeg købte dem på et plantebyttemarked for nogle uger siden. Og kort tid efter af bogen Krans af Floristen Lars Jon. Der opdagede jeg en fin beskrivelse af den simple kunst at presse blomster. Hvilket straks fik mig ud i haven og samle ind.

Efter to uger i pres kiggede jeg til dem i aftes. Enkelte var gået tabt i råd, men de fleste var tørret fint op. Af det har jeg lært hvilke blomster der egner sig til det og hvilke der ikke gør grundet for meget fugt.

Der kom nogle fine kort ud af det. Rigtig afstressende. For børnene sov saligt og jeg kunne forblive alene i mit kreative tankerum.  Samtidig smilende over hvordan mine valg for en lørdag aften har ændret karakter gennem årene.

Den sidste rest tørrede blomster og blade, tænker jeg at sætte på manillakort, små gaveposer og kuverter.  

Og heldigvis samlede jeg i går smukke gyldne blade og grønne bregner. Så jeg har en ny omgang i pres til senere glæde. Måske som dekoration på tallerkenerne til månedens fødselsdage.

Udover blomsterpresning beskriver Lars Jon også sandtørring. Hvilket affødte, at jeg fluks købte chinchillasand hos dyrehandleren. I skrivende stund har jeg derfor et par bokse stående med roser og andre blomsterhoveder dækket af sand. Nænsomt er der drysset sand ned mellem kronbladene. På den måde suges fugten lige så stille ud af blomsterne. Det skulle efterlade blomsten tørret og intakt i form og farve. De skal lige have en uge mere før jeg ser til dem. Jeg er meget spændt. Husets mindste pilfingre har endda, med stor overraskelse, kunne holde sig væk fra det fine bløde sand. Det meste af tiden.

Signature"

3 tanker om “Pressede blomster..”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.