..der intet har med havefordybelse at gøre. Og måske alligevel. Hvis man reflekterer over hvorfor oplevelsen er ny for mig.
Helt uvant bød årets første uger på både HBO og Netflix. To steder jeg ikke ellers begår mig. Og på sigt heller ikke kommer til at benytte i samme omfang. Men det har faktisk været en god oplevelse. På Netflix har jeg set Biers nye Birdbox.
En genre jeg efterhånden helt udelukker at se. Scary shit. Og alligevel gav den mig et pust af en svunden tid med den type dvdfilm, venner, dyner, chips og ingen bagkant. Ja dengang var Bullock der også!
Det der dog har gjort mest indtryk og er grunden til, at jeg skriver om det, er HBOserien “My brilliant friend”. Jeg må bare anbefale den. Jeg har set den første og indtil videre eneste sæson, otte episoder. Hvad? Det er pænt mange timer. Hvordan kan det lade sig gøre for mig, er der måske nogen der kan tænke. Det tænker jeg i hvert fald selv.
Forklaringen findes i Napoli-romanerne. Elena Ferrantes fire velskrevne bøger om to veninders opvækst i et arbejderkvarter i Napoli. Bøgerne skildrer 50’erne og 60’erne og videre frem gennem pigernes voksenliv.
Jeg mangler at læse den fjerde og sidste bog “Det forsvundne barn”. Jeg “sparer” lidt på den. I stedet kastede jeg mig som sagt over den første sæson som udkom i november og som udspiller den første bog der på dansk hedder “Min geniale veninde”. Fantastisk filmet og spillet. Historiens begivenheder er meget sammenlignelige de indre billeder jeg dannede ved læsningen. Barske livsvilkår og langsom fordybelse.
Det er også derfor jeg søger haven og planterne, finder værdi i min tid der. Hvor der godt nok er nye tanker og stimuli, men hvor jeg for det meste får fordøjet det hele. Husker at trække vejret og er til stede. Vi er jo forskellige. For alle I serie og film folk, I får nok nøjagtig samme velvære og følelse når I har været inde i det jeg tillader mig at kalde virkelighedsflugt.
Nu er bog nr fire pakket ned. Den skal med på skiferie, læses langsomt, den skal holde længe. For efter den stopper alle de dejlige billeddannende ord i Napolis gader. Derefter den søde ventetid til sæson to udgives og jeg igen kan hoppe ind og gense Lenú og Lila´s verden i billeder dannet af andre end jeg.
Jeg elsker dine ord ❤️
Tak Trinei lige måde.
Elegant koblet sammen med ‘have’ 🙂
Jeg springer nok filmene over, og nyder blot din beskrivelse af vejrtrækningen. Jeg kan mærke følelsen på mig selv ;-)))
Lisbeth
Det er en god følelse. At blive opmærksom på sin vejrtrækning og forkæle cellerne med ekstra luft.
Hvis du kan lide at læse er der stor fornøjelse i de fire bøger uden at du behøver at skulle se serien.