En ny oplevelse..

..der intet har med havefordybelse at gøre. Og måske alligevel. Hvis man reflekterer over hvorfor oplevelsen er ny for mig.

Helt uvant bød årets første uger på både HBO og Netflix. To steder jeg ikke ellers begår mig. Og på sigt heller ikke kommer til at benytte i samme omfang. Men det har faktisk været en god oplevelse. På Netflix har jeg set Biers nye Birdbox.
En genre jeg efterhånden helt udelukker at se. Scary shit. Og alligevel gav den mig et pust af en svunden tid med den type dvdfilm, venner, dyner, chips og ingen bagkant. Ja dengang var Bullock der også!

Det der dog har gjort mest indtryk og er grunden til, at jeg skriver om det, er HBOserien “My brilliant friend”. Jeg må bare anbefale den. Jeg har set den første og indtil videre eneste sæson, otte episoder. Hvad? Det er pænt mange timer. Hvordan kan det lade sig gøre for mig, er der måske nogen der kan tænke. Det tænker jeg i hvert fald selv.

Forklaringen findes i Napoli-romanerne. Elena Ferrantes fire velskrevne bøger om to veninders opvækst i et arbejderkvarter i Napoli. Bøgerne skildrer 50’erne og 60’erne og videre frem gennem pigernes voksenliv.

Jeg mangler at læse den fjerde og sidste bog “Det forsvundne barn”. Jeg “sparer” lidt på den. I stedet kastede jeg mig som sagt over den første sæson som udkom i november og som udspiller den første bog der på dansk hedder “Min geniale veninde”. Fantastisk filmet og spillet. Historiens begivenheder er meget sammenlignelige de indre billeder jeg dannede ved læsningen. Barske livsvilkår og langsom fordybelse.

Og hvorfor nu gøre så meget ud af at have set film og serier…de fleste jeg kender gør det på fast basis hver dag, hver uge…jamen det ved jeg ikke. Måske fordi indholdet alligevel har tilført mig noget. En oplevelse at fordøje og en masse at reflektere over. Blandt andet hvorfor jeg føler at tv er en udefinerbar virkelighedsflugt som jeg da holder af i små mængder og med mellemrum, men ikke som et dagligt fix. Det ville gøre mig trist. Jeg vil gerne være tilstede i den verden jeg ånder i. Også selvom den verden ofte overmander mig med stimulans så jeg glemmer at ånde. I hvert fald at ånde fuldt ud. Kender I det?
 
Vejrtrækningen er kun placeret i toppen af lungerne indtil jeg bliver opmærksom og i få minutter trykker stemplet i bund, fylder de hungrende lunger for derefter at sende stemplet til tops så den sidste kuldioxid i lungernes mørke bund presses ud og væk.
 

Det er også derfor jeg søger haven og planterne, finder værdi i min tid der. Hvor der godt nok er nye tanker og stimuli, men hvor jeg for det meste får fordøjet det hele. Husker at trække vejret og er til stede. Vi er jo forskellige. For alle I serie og film folk, I får nok nøjagtig samme velvære og følelse når I har været inde i det jeg tillader mig at kalde virkelighedsflugt.

Nu er bog nr fire pakket ned. Den skal med på skiferie, læses langsomt, den skal holde længe. For efter den stopper alle de dejlige billeddannende ord i Napolis gader. Derefter den søde ventetid til sæson to udgives og jeg igen kan hoppe ind og gense Lenú og Lila´s verden i billeder dannet af andre end jeg.

Signature"

6 tanker om “En ny oplevelse..”

    1. Det er en god følelse. At blive opmærksom på sin vejrtrækning og forkæle cellerne med ekstra luft.

      Hvis du kan lide at læse er der stor fornøjelse i de fire bøger uden at du behøver at skulle se serien.

  1. Pingback: canadian rx
  2. Pingback: Cheap viagra

Skriv et svar til Lillehavestoretanker Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.