Marts..


Velkommen forårsmåned. Dit navn står på mange af mine frøposer, du får så meget smukt til at ske derude under havejordens overflade, du gør mig glad og optimistisk.

Tænk at opkoble sig den kraft der sker i denne måned. Den kraft der ophober sig i løg og rødder, skydes af sted i sprøde og farverige faconer, op gennem havejordens kedelige vinternøgne overflade, eller masende vej ud blandt visne blade, gran og mos. Hvis man kunne, ville det være vildt. Men igen, hvis man kunne, ville forårshaven miste sin magi. Den energi der er programmeret og skabt af guderne ved hvem, skal da forblive i jorden og overraske os år efter år.
Men tanken er sjov.

Solen har skinnet i idag, i Holbæk i hvertfald. Det har været til den kølige side. Luften har været frisk, og samtidig lugtet af landmændenes jordforbedring.

Foran postkassen tog jeg en lap græs af i efteråret, lagde krokusløg. Og se, de er på vej op. Sådan noget kan jeg juble over i en grad der får ungerne til at ryste på hovedet.
 
20190301_132254
I krukker og jord er tulipaner på vej. I havehuset og det tilstødende lille rodede værksted, står forskellige planter til opbevaring. Særligt er jeg glad for at se, at Tibets Blå valmue har overlevet vinteren og er begyndt at vokse under grangrenen. Syren og hortensia har spæde knopper.
20190301_100911
20190301_132411
20190301_132348
20190301_132332

Blåkant, akeleje, mynte, anemone, violfrøstjerne, de kære væsner kommer!

20190301_132655
20190301_132533
20190301_132622
20190301_132543

Det river i mine fingre for at rydde bedene for vinterbeskyttelsen, væk med kokosmåtter, gran og mos der var så skønt at se på da det blev lagt. Nu vil årets cyklus det heldigvis sådan, at vi higer efter spire, farver, sol. Men ak, jeg venter med at pille væk. Det får lov at “rode” i haven lidt endnu. Nogen siger nemlig der kommer sne i næste uge.

God weekend! Nyd solen og det spirende forår..
 
Signature"

2 tanker om “Marts..”

  1. Ja, som det dog skyder frem.
    Jeg er begyndt at klippe og rydde op, men her lover de også kun plusgrader så langt øjet rækker. Det er ikke nemt at vælge på denne årstid.
    Forhåbentlig jubler postbudet også 🙂
    God weekend til dig også.

  2. Ja, eller ænser dem ikke og tramper i dem når ‘kassen skal fodres’. Det er vilkårene når de er plantet der. Vi får se. Jeg nyder dem i hvert fald hver gang jeg passerer dem.
    Jeg må indrømme jeg har været liidt igang med oprydning. Klippe visne stauder ned og så’en. Det er herligt!
    Rigtig god weekend til dig også!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.