Roser #3

Efter 3 dage væk på havebesøg i sidste uge, kom jeg hjem i egen have til et vældigt rosenflor. De havde vist stået på spring. Og tænkt, når hun drejer bilen ud af indkørslen, springer vi.

20190615_154606
20190605_122737
20190610_151541
20190615_155946

Perioden med at holde væksten kørende, er i gang. Med det mener jeg en masse klip og knæk, nus og vand. Ligeså hurtigt de smukke knopper folder sig ud dør foregående blomster. Og de skal af, så busken ikke sætter hyben og bruger krudt på det. Det ser bare skønnest ud at der, hvis muligt, ingen visne hoveder er. Selvom det kan være en omfattende beskæftigelse.

Nu kribler det heldigvis helt naturligt i mig for at fjerne de døde blomster. Faktisk på en måde så jeg finder mig selv gøre det andre steder end hjemme, hvis jeg altså kender folk eller ingen ser det!

Hver aften, morgen, anytime har jeg en haverunde, så de kære roser kan blive nusset og trimmet.

20190617_191432
20190617_200107
20190616_201432
20190615_154656
20190615_154548
20190615_154515
20190615_154343
20190615_154531

Det er jo sådan at jeg ikke skal fortsætte med at bo med disse skønheder. Og det smerter mig. Mest tanken om risiko for forsømmelse, hvis de nye ejere af herligheden her ikke er haveinteresseret. Måske graver de dem op! Åh. Den tanke! Gys!

Nej, jeg gider ikke forholde mig til det. Nu vil jeg bare nyde alt det smukke i haven. Og det er ikke ikke svært!

20190615_155446
Signature"

Gensyn med Haven i Hune..

..var og er ikke en skuffelse. Kun at tiden her passerer så forb*ndet hurtigt.
 
To overnatninger. I Værkstedet inde i haven. Et gensyn. En gentagelse.

Måske ikke helt 1:1 gentagelse. For modsat juli og den tørre sommer i 2018, hvor haven nu i den grad alligevel struttede, er denne juni i 2019 sprød frodighed helt ud til sidste knop, bælg, kronblad. Mange stauder står store og ivrige, lige på nippet til at danne sidste hånd på værket inden et orgie af farver bryder løs.

20190613_161759
20190612_163807
20190613_133917
20190613_134034

Farverne er fortryllende. Men alt det grønne drager mig især. Og til det er den vigtige ingrediens vand. Der har været en hel del fra oven. Det fortryller haven på en helt særlig måde. Både under og efter. Jeg har oplevet haven på en helt anden måde. Dasket kjolestoffet mod tunge regnfyldte staudegrene, stukket næsetippen i våde fristende rosenhoveder, listet den kortskaftede Lacrosse gennem pytter af ukendt dybde, henført mig i en tolkienslignende verden da solen, efter et heftigt haglskyl, sendte molekylerne retur og indhyllede haven i emmende damp. Eller dis. Eller hvad den meteorologiske korrekte definition af fænomenet nu end er.

20190613_182210
20190613_182135

Mellem regn og hagl, torden og blæst har solen vist sig og blæsten lagt sig. Vejret har på ingen måde vidst hvad ben det skulle stå på, været vægelsindet, ubeslutsomt. Eller spillet smart og spillet på alle tangenter. Måske er det aftalt spil. Et samspil med haven. For at gøre den ekstra lækker med sin vekslen mellem havens to vigtige kilder; vand og sol. Jeg ved det ikke. Men jeg tror det fungerer. For haven tog sig intet mindre end pragtfuldt ud her til aften. Med store duftende vandpytter og det hele.

20190613_184326
20190613_184002
20190613_183918

/Mit besøg i haven i 2018

 

Signature"

Stilhed før stormen..

..stilhed på sitet. Stilhed fordi jeg i en periode har valgt at prioritere anderledes. Jeg har ikke været mindre i haven dog, nok nærmere det modsatte. Men stilhed ifht. det skrevne ord. For at skabe mere bevidsthed til møgsvære beslutninger. Som at gå fra hinanden, Ulrik og jeg.

Og ikke for at negligere den tunge del at bryde op med en samlever gennem mange år og sende ungerne i pendulfart, men bruddet betyder jo desværre, også, et farvel til min lille have.

Det, blandt mange andre ting og tanker, har jeg vrælet over. Mens jeg har gået rundt i haven og sagt farvel til alle de vækster jeg er kommet på fornavn med gennem årene. En del har jeg ikke sagt farvel til. For dem har jeg ærligt talt gravet op. De skal med mig. Blåkant, hjortetrøst, indianermynte, kattehale, silkekatost, tre nyligt plantede roser samt lampepudsergræs. Ved afrejse graver jeg også en håndfuld digitalis op. Og alt det lyder jo skønt, og det giver mig rent faktisk også en boblende rar fornemmelse indeni, men det er jo forsiden. Bagsiden er svær, underlig, et vakuum, stilhed, tom, uvis og alt muligt andet der er svært at sætte ord på.

Med hele paletten af følelser pakker jeg sammen og flytter meget snart til et fint lille rækkehus ganske tæt på ungernes skole. Med en terrasse hvor der ingen grænser bliver for antallet af krukker. Hvor miniaturedrivhuset får en plads og hvor jeg på sigt ønsker en dejlig træterrasse som kan skabe en god ramme om den lille-mini-mindre have jeg nu får. Uanset størrelsen er jeg super glad for overhovedet at have et udeareal tilknyttet min nye bolig og bare rolig, jeg er fuld af ideer hvad angår planter der kan tales om, ses på og pyntes med, jeg er fuld af iver for at skabe en skøn oase der kan glæde mig når jeg kommer hjem fra arbejde, når jeg vågner om morgenen og kigger ud af døren fra soveværelset.

Midt i brud, afvikling, hussalg osv osv har jeg besøgt haver. Besøg der i forvejen var bookede og som egentlig har været dobbelt op på balsam oveni den situation jeg står i. Jeg har haft en overnatning i Borre, Møn. På Møllebækgaard hvor haven er paradis på jord. Jeg har besøgt Peter Wibroes smukke stringente have i Holte. I kommende uge ser jeg frem til et gensyn med Anne Just´s Haven i Hune og ugen efter et gensyn med CPH Garden Festival. Og jeg bliver ved. For jeg næres af det. Og det trænger jeg til.

Vi ses snart igen!

Signature"