Lyden af siv er sprød..


Sivene, hvis spidse, sprøde blade knitrende strejfer hinanden når vinden leger sig gennem dem, laver den skønneste beroligende lyd, da vi går over dæmningen ved Nyord. Det får mig til at stoppe op og lytte med hovedet i skiftende retninger. Ørerne indfanger lyden på forskellig vis, mens vinden fjumrer rundt i mit hår. Det er sjovt.

Nogle er på arbejde, andre er til eksamen, jeg er her. Med intet andet formål end at være. Og uden anden bagkant end at nå frem til næste B&B. Jeg føler mig heldig. Og afslappet.

Jeg forestiller mig hvordan alle skulle forkæle sit sind ved, at gå over dæmningen. Over de åbne vidder på Nyord, til haven på Lollesgård og spise krebinetter og nye kartofler, til en gæstfri seng hos naboen Nyord B&B, og til dagen efter atter, at blive blæst igennem. Lade vinden tage alle unyttige tanker med sig, ud over dæmningen og sivene, lade dem synke i Østersøen. Med de utallige svalers sang som afsked.
 
 
 
Jeg har lige været 4 dage på Møn. Med min mor. For, af hvad jeg kan erindre, første gang.

Vi har vandret langs en del af Camønoens afmærkede stier, men også ad veje væk fra alfarvej.

Ad smalle stier langs hede, folde, moser, skove. Tilbagelagt kilometervis af strand, på tang, sten, over høfder. Lyttet til gøgen, gulspurven, svaler og fasaner, i krat, træer, på himlen. Nydt synet af smukke græs- og kornarter svaje yndefuldt i vinden på hver side af bugtende hjulspor.

 

Opslugt af den pragtfulde park omkring Liselund Slot hvor vi sov i nat, nød jeg nysgerrigt alle de hver især fremadartede lysthuse rundt om i parken. Sådan et ville jeg gerne have plads til i min have!

Jeg har stukket snuden i kridten ved klinten og fundet lidt fossiler. Indsnuset duften af sommervarme markveje. Helt ind hvor det hele huskes og føles.

Som du har gættet har jeg nemlig haft tid. Tid til at tage verden ind. Uploade det pragtfulde og massive indtag af syn, dufte, vind, lyde. Jeg har nydt, at tage det ind efterhånden som naturen har budt mig det. Og taget det ind når vi har pauset på Naturcenteret Ulvshalevej med medbragt te, på en dejlig kollegas sommerhusterrasse til synet af heden og forfriskningen hun kærligt havde efterladt os, i Borre foran Dagligbrugsen fordi der lige var en bænk og sulten meldte sig, på uendeligt smukke og afvaskede træstammer på stranden nedenfor klinten..Ahhhh. Blide bølgeskvulp og synet hvilende i horisonten langt borte. Der uploadede jeg på fuld skrue. Langsomt.

 

 

Nu har jeg givet staffen, som i det her tilfælde er min mor, videre til min moster. Idag vandrede vi alle 3. Imorgen vandrer de. Så med vind i håret, sol i kinderne og nussede bukser, støvede sko og saligt smil, i busser og tog op gennem Sjælland, på vej hjem og kysse på min lille familie, sad jeg henført og drømte om hvornår jeg igen skulle betræde Møns rigdom.

Samtidig sad jeg og afklimatiserede mig selv ved tanken om, at jeg imorgen møder kontrasten; Jeg er inviteret med 22 stk. 0.klasse børn i Tivoli.

Tak møn og tak natur. Tak fordi I begge er langsomme. Det gør mig godt.
Vi ses med sikkerhed igen!

Lad dig friste og inspirere til en fantastisk naturoplevelse. Læs mere om Camøno her
Signature"

Velkommen til..


Mit første indlæg. De ord skrev jeg, og sad så og stirrede lidt på mine fingre. Hvordan skaber jeg direkte forbindelse mellem hjernen og fingrene dernede på tastaturet. Sådan en slags forbindelse der let som ingenting filtrerer og omdanner tanker, fornemmelser og ideer til sorte fine bogstaver.

Ja, det lyder egentlig enkelt. Vi gør det jo hver dag. Omdanner. Til talte ord og tekst. Jeg har virkelig bare meget i pulterkammeret deroppe. Vi snakker ikke verdensøkonomi, politik, sorg eller andet tungt stof. Det er simpel hverdagslogistik i en familie på 4, og den hverdag oplever jeg i flere lag og nuancer end jeg kan holde styr på. Jeg har mere input end jeg når, at fordøje og lægge på plads. Og det trives jeg ikke så godt med.

Min indlærte visuelle hukommelse har i mange år hjulpet mig med de særeste ting. Gennem flere år er de visuelle aftryk af en oplevelse dog begyndt at smuldre. Hverdagsoplevelserne når simpelthen ikke til et blivende billedestadie. Det stadie jeg på et senere tidspunkt kan hive frem på nethinden som et hjælpeværktøj midt i en sætning. Uploadingen afbrydes af nye dejlige oplevelser, nye livsbekræftende indtryk. Moder jord løber hurtigt. Og jeg halser stakåndet efter.

Jeg gider ikke halse mere. Derfor har jeg købt lagerplads ude i byen. Jeg har købt dette værelse på et webhotel. Pulterkammer hjemme, webhotel ude. Så kan jeg fordele mine massive masser 2 steder og få mine billeder igen. Jeg savner dem sådan.

Haven er noget nær det eneste sted jeg opnår, at fuldende uploading af indre billeder. Og det var også her jeg en aften i sidste uge, hvor haven og jeg rigtig var gået i sync, fik ideen om en blog.  Jeg har aldrig haft planer om, at udbasunere og uploade tanker på nettet. Jeg synes derimod det er hyggeligt, at dele havebilleder. At udveksle ideer, planter, historier og tips om vækster med andre der bare har snerten af en grøn lillefinger. Denne blog vil indeholde en blanding af lille have og store tanker.

Min blog er et forsøg, et eksperiment, en impulsiv idé, en udladning. Et ønske om (fra alle der kan og lyster at bidrage til det), at lære mig flere tips om vækster og have, om foto og om mig selv. Særligt er det et ønske, at genetablere min gode hukommelse. Og det gør jeg ved, at muge ud, og skabe lagerplads. Og jeg er lige begyndt med første flyttelæs til webhotellet. Det bliver SÅ godt!

Signature"