Lidt blandet fra ugen..


..som optrevlede hurtigere end et løbsk garnnøgle. Nu er det søndag eftermiddag. Vinterferien ligger forude. Regnen falder og jeg har egentlig lyst til at gå ud i haven og rive de afklippede staudegrene sammen som jeg i går efterlod på plænen. Sjovt nok finder jeg hele tiden på småting indenfor. Som jeg skal i stedet for. Sy en knap i, vaske mudrede fodspor af entregulvet, rydde et hjørne af køkkenøen hver gang jeg passerer den (en køkkenø som vi altid tømmer vores lommer ud over og aldrig kommer helt i bund med), høre ungerne jamre når de skal sortere kassen med plast, metal, glas og papir, lægge smådimser ud på trappen der hører til på 1.salen osv.

Nu greb jeg pc´en et øjeblik. Smækkede rumpen i lænestolen for at skrive lidt her, lave lidt mere på vores familiefotobog 2018, tænke planer om forårets 2 x 40års fødselsdage, en konfirmation og en nonfirmation. Ingen af delene er noget jeg skal afholde, men gaverne må gerne være noget særligt. De to unge mænd er jeg fx henholdsvis gudmor og faster til. Så jeg må lige stramme mig an og komme på noget med lidt tanker i.

Nå, tilbage til jer og det jeg vil skrive om. Ugen. Eller noget af den. I hvert fald det der relaterer sig til have og blomster. Vi gider ikke tale om den mælketand jeg fik hevet ud fredag. Krateret er syet fint sammen, heler som det skal. Ikke skyggen af smerte. Ikke skyggen af en tandfe…hmm. 

Da jeg stadig havde den lumske tand, torsdag, var jeg til blomsterbinding for første gang. Det viste sig mest at være blomsterdekorationer mere end buketbinding som jeg ellers havde håbet på. Men pyt, det er blot over fem gange og jeg lærte nu allerede noget. En af tingene var, at der går flere tulipaner end tre til et aflangt fad:-)

20190207_181524

I weekenden har vi hentet et læs kompostjord mere til højbedene i min kommende lille køkkenhave. Og det rækker filmar ikke engang! Nu må resten op til kanten blive havejord jeg graver af når jeg gør klar til stenmelsbelægning og så en håndfuld billige plantesække. Det kan godt være de bede skulle have været et bræt lavere. På den anden side er der god jord til rødderne.

20190210_100015

Det er i øvrigt et værre smattet vejr at rode rundt med det jord, men virkelig rart at få det gjort. Det kribler jo som en gal i mig for at komme i gang med hvad der er helt nyt for mig: afgrøder, køkkenhave, kål, ærter, løg og beder. 

Jeg prøver at nedtone mine indre forventningsvisualiseringer. Jeg ser sprøde struttende bede, der dufter og vælter ud over kanten i et stort grønt inferno. Jo mere jeg læser om hvornår hvad skal forspires, hvad skal sås direkte i bedet, hvilke afgrøder passer bedst sammen med hvilke andre og hvad for en jord og kvælstofindhold, for ikke at nævne hvornår hvilke afgrøde er klar til høst og kan afløses af andre. Sikke et puslespil. Det er helt tydeligt, at dem der får det til at ligne en leg er virkelig garvede!

I min iver over at komme i gang, glædede det mig at opdage at chili er langsom, at de med fordel kan såes indenfor allerede i februar. Jeg har valgt en mild slags til salat. “Biquino Yellow” hedder den (den sætter jeg i øvrigt nok i det lille miniaturedrivhus og slet ikke i højbedene). Og så to løgsorter, en bananskalotte og en fransk favorit “Paille des Vertus” kan såes nu. Så det gjorde jeg i går. Med hjælp fra mine to piger. I en smart flamingospirekasse fra Pindstrup (den som er vist på øverste billede). Der er hul i bunden af de 60 plantehuller. På den måde kan man nemt skubbe de små planter op når de skal ompottes.

I marts sker næste omgang såning. Ærter, forårsløg og diverse kål.
Jeg glæder mig til at få fyldt spirebordet på kontoret igen. Et fint fint bord Ulrik byggede til mig for et år siden. Jeg viser lidt billeder af det når det senere på foråret er fyldt op med herligheder og små nye liv.

20190208_085807

Afslutningsvis et billede af min krans fra torsdagens blomsterbinding. Den hænger pt på muren til havehuset. Desværre kan jeg ikke se fra huset om fuglene er gået ombord i hirsefrøene. Men det håber jeg.

Signature"

Køkkenhave..


..har vi ikke tidligere haft plads til. Og mange vil nok, ud fra ovenstående billede mene, at det har vi stadig ikke. Jeg synes dog en miniaturekøkkenhave må passe fint i en miniaturehave, ligeså vel som miniaturedrivhuset gør. Og det er heller ikke sådan, at jeg nu får 100 kvm lækkerhed med afgrøder. Ikke desto mindre etablerer jeg i år en køkkenhave. Og det glæder jeg mig enormt til.

“Størrelsen på en have har meget lidt at gøre med dens fordele. Det er størrelsen på haveejerens hjerne, hjerte og velvilje, der betinger om haven er behagelig og interessant at opholde sig i eller ej”
Gertrud Jekyll, britisk landskabsarkitekt

Mine forældre havde en vældig køkkenhave med et bredt udvalg. Jeg kan genkalde mig duften. Og det at luske ned mellem rækkerne og knække de sprøde runde rosenkål af stokkene.

Nu fyldes mit tankemylder af sol, jord, kvælstof, forspiring, rækkefølge og afstand, smag og lyst. Det er faktisk et større projekt. Og det selvom det kun drejer sig om to stk. højbede af 3×1 mtr + 0.6×2 mtr. Samt et par tilhørende krukker og muligvis et par beholdere med tomatplanter voksende nedad. For at udnytte den vertikale plads.

Jeg har grebet projektet an på min nye velfungerende opdelt-i-små-bidder-metode. Ungernes gyngestativ blev savet ned i starten af december. Ingen traumer. De brugte det sjældent. Den ældste på ni havde selv foreslået en køkkenhave lige netop der. Den idé lod jeg ikke falde til jorden! Det er så ikke sikkert hun lige havde drømt om grønkål.

Væk med græsset og tilbage var ca. 10 kvm. blotlagt jordstykke. Med en hulens masse knuste havefliser i. Jeg bliver altid så nysgerrig når jeg finder spor af levet hverdag i jorden. Gad vide hvordan haven så ud med de fliser. Har det været en havegang eller underlaget i et drivhus?
 
I jorden var også en del større rødder fra de kravlende vedbend der omkranser den kommende køkkenhave. Muren fra skuret støder op og danner en skyggefuld vestside (så her placerer jeg muligvis blot et plantebord og krukker med hosta og bregner – det skal nemlig også kæmpe om pladsen med en stor velduftende caprifolie), havemuren ud mod et grønt fællesareal danner bunden af den enorme køkkenhave og den sidste side mod øst er et kedeligt plankeværk. Her har jeg også ladet det grønne kravle og dække. Den tildækning vil jeg naturligvis helst ikke miste. Så rødderne skulle bevares i et eller andet omfang. Det er lykkes nogenlunde.
 
20181128_095253
Mellem jul og nytår hvor vi havde et par langsomme hjemmedage uden planer, fik Ulrik bygget de to højbede i lærketræ. Gode og massive. Og jeg fik maset dem på plads i jorden, uden om og forbi diverse rødder. Den røde Ingrid Bergman rose der var forvist til hjørnet bag gyngestativet, står nu fint som en inkluderet del af det ene højbed. Det håber jeg hun kommer til at trives med.
 
20181225_143454
I januars blandede frost og pløre lod jeg projektets fysiske del passe sig selv (og tumlede mentalt videre i min søgning efter hvilke planter, af dem jeg ønsker i køkkenhaven, der trives bedste sammen, hvilken type jord til hvilken plante osv.)
 
Da stormfloden ramte Holbæk Fjord og skyllede tang op som isolerende stibelægning, hentede jeg to cykelkurvfulde. Det var helt magisk at cykle på det tykke lag tang. Og naturligvis blev jeg nødt til at tage billeder og nyde den isolerende og anderledes lyd, inden jeg lagde den halvfrosne tang i først den ene cykelkurv og så den anden. Tangen har jeg haft liggende på havefliserne til skylning i regnbygerne. Jeg gemmer det til palmekålen og grønkålen.
 
20190110_090831

I weekenden har jeg, udover at komme til at bestille en håndfuld frøposer på nettet i en tidlig morgentime, hentet kompostjord på genbrugspladsen og købt stenmel til at stampe havestier omkring bedene.

Nu får det lov til igen at ligge på standby for en stund. For nu er en ny uge i gang med yoga mandag, kurbad tirsdag, fødselsdag hos min bror onsdag, første kursusaften i blomsterbinding + talentshow på ungernes skole torsdag for ikke at nævne en udtrækning af en mælketand (min!) og en tur på ambulatoriet hvor yngste datter på syv skal have ny insulinpumpe, fredag.
 
Jo ugen kommer til at gå hurtigt, som altid. Midt i alle ugens herligheder glæder jeg mig over, at weekenden er relativ ledig til køkkenhaveprojektets etape nr. jeg ved ikke hvad. Små skridt. Det er blevet mit havemantra. Så kan jeg nemlig nå at udføre planer i haven, mens jeg navigerer rundt i familiens øvrige hverdagsliv. Det ene må ikke udelukke det andet.
Signature"